E-læring
| Læsetid: 5 minutter

Mikrolæring: Fleksibelt indhold til din e-læringsplatform og online akademi

Af Cursum

Har du et online akademi, eller er du i opstartsfasen af at skabe en e-læringsplatform? Uanset hvor du er i processen, vil der altid være ting, du kan optimere. For har du overvejet, hvilke former for kurser og formater der giver de mest effektive resultater? Mikrolæring er et pragteksempel på, hvordan du får et effektivt læringsformat ind i din e-læringsplatform. 

I denne guide gør vi dig klogere på konceptet mikrolæring, og hvorfor du med fordel kan tilføje det til din e-læringsstrategi. Vi kommer også med konkrete eksempler på, hvad mikrolæring kan være. Kort sagt: Du får det hele serveret på et sølvfad – værsgo! 

Mikrolæring: Lær mere på kortere tid 

Det moderne menneske har meget få tidsrum at lære nye ting i. Mellem travle arbejdsopgaver, korte deadlines, afhentning af børn og dagens motion kan det være svært at finde tiden eller overskuddet til at lære nyt. Og det kan være en udfordring for dig, der har et online akademi eller en e-læringsplatform. For hvordan skaber du læringsindhold, der passer ind i den travle medarbejders stramme tidsplan? Her er mikrolæring et oplagt format. 

What-is-microlearning-DK

Men hvad er definitionen af mikrolæring egentlig? Det ligger allerede i navnet: mikro-læring. Altså korte sessioner af læring eller små bidder af viden, der kan tilgås, når brugeren har tid. 

Lad os på samme måde dele konceptet op i bidder. For der er flere små dele, der tilsammen skaber mikrolæring. 

  1. Det er kort og godt 

Det vigtigste aspekt af mikrolæring er, at indholdet er kort og hurtigt at komme igennem for brugeren. De korte kurser skal være lettilgængelige for brugerne, som skal kunne tilgå dem når som helst og hvor som helst. Det betyder blandt andet, at du skal sørge for, at kurset kan tilgås fra flere forskellige enheder. 

  1. Det er engagerende 

Alt e-læring skal gerne være engagerende, så brugeren er motiveret til at lære. Det korte format gør dette nemmere, da de færreste kan holde koncentrationen i længere tid ad gangen. På denne måde kan brugeren hoppe mellem emner, men stadig nå at gennemføre flere opgaver. Et kort format giver også mulighed for at skabe indhold, der i højere grad fanger – tag eksempelvis korte quizzer og lynhurtige videoer. 

  1. Det har udelukkende ét læringsformål 

Det typiske format til mikrolæring har ét formål. På den måde kan brugeren holde fokus på det ene emne, hvilket er nødvendigt, når der er tale om så korte kurser. 

Konkrete mikrolæringseksempler 

En af de ting, der også kendetegner mikrolæring, er, at det kan foregå i mange forskellige medieforme. Mikrolæringseksemplerne afhænger derfor også af medieformen. Nogle eksempler på medieformer kan være billeder, infografikker, tekst, spil, video og quizzer.  

Så længe det holdes kort, er du godt på vej. Hvis det er tekst, så sørg for korte sætninger eller afsnit. Hvis det er lyd, så lad det være korte bidder af tale eller musik. Et vigtigt takeaway er dog, at du ikke blot skal tage eksisterende content og bryde det op i mindre bidder. Det kan blive fragmenteret. Sørg i stedet for at skabe kort og fokuseret indhold fra bunden, så får du det bedste resultat. 

Eksempler på interessant mikrolæring kunne være: 

  • Opsummerende quizzer om et bestemt emne – eksempelvis hvordan du bruger Microsoft 365. 
  • En videopræsentation, der kan bruges i pre- og onboardingsituationer – eksempelvis en præsentation af virksomhedens værdier, ledelse eller compliance. 
  • Interaktive spørgsmål og svar, der kan flyttes rundt på, som i et drag and drop-system.  

Alle ovenstående eksempler er med til at holde brugeren engageret og motiveret i kortere tid ad gangen. 

Fordele ved mikrolæring – hvorfor skal du bruge det? 

Vi kommer ikke udenom, at der er et væld af fordele ved mikrolæring. Det gælder alt fra hurtigere levering til større motivation fra brugernes side. Har vi ikke overbevist dig endnu? Så kommer her et overblik over de mange fordele: 

Benefits-of-microlearning-DK
  • Kan bruges på brugernes præmisser 

En af de helt store fordele ved mikrolæring er, at de korte kurser kan tages på brugerens præmisser. De kan tage et kort kursus om aftenen eller mellem andre opgaver. Alt i alt er den korte læring bare nemmere at passe ind i et travlt skema. 

  • Brugerne bliver lettere fanget 

Som vi så i de førnævnte eksempler, er der mange muligheder for at gøre mikrolæring interessant for brugerne. Samtidig er det korte format med til at fange og fastholde brugeren. 

  • Det er hurtigere for dig at levere 

Korte formater gør det nemmere for dig at få indholdet ud at leve, fordi det kræver kortere tid at eksekvere. 

  • Det er en fleksibel læringsform 

Det fleksible gælder både i forhold til brugeren, men også i forhold til virksomheden, der bruger e-læringsplatformen. Alle virksomheder oplever forandringer, og de korte mikrolæringskurser giver mulighed for hurtig og fleksibel adaption til nye forandringer i virksomheden. 

  • Brugerne fastholder deres viden 

Du kender det sikkert selv. Du lærer meget hurtigere og bedre, hvis du har muligheden for løbende at genopfriske din viden. Mikrolæring er oplagt til genopfriskning, fordi du kan tage et kort kursus her og der for at booste den viden, du allerede har. 

Hold øjnene åbne for udfordringer 

Når det er sagt, skal du dog også være opmærksom på, at der også kan være nogle ulemper. En af de ting, du skal være opmærksom på, ikke sker, er, at det bliver for fragmenteret. Hvis du udelukkende har kurser, der er delt op i mindre bidder, kan du risikere, at det for brugeren virker fragmenteret. En anden ulempe er, at mikrolæring ikke altid egner sig til mere komplekse opgaver og emner, som kræver, at du dykker grundigt ned i alle elementer.  

En løsning på begge dilemmaer kan være at bruge mikrolæring som et supplement til dine andre e-læringsformater. På den måde kombinerer du de lidt tungere emner og formater med de korte og lidt ”sjovere” formater. 

Hvordan kommer du i gang med mikrolæring? 

Der er ingen tvivl om, at mikrolæring kan skabe læring på en engagerende og effektiv måde – for både brugerne og virksomheden, der har e-læringsplatformen. Dog kræver det et LMS eller en dedikeret mikrolæringsplatform og indimellem også forskellige mikrolæringsredskaber for at komme godt i mål. Ønsker du eksempelvis at benytte dig af mere interaktive former for mikrolæring såsom spilbasserede kurser, er det nødvendigt, at dit LMS understøtter gamification.  

Derudover er det en fordel, hvis dit LMS er mobile friendly, så du kan tilbyde dine brugere at gennemføre dine kurser via forskellige digitale enheder. Et af kravene for mikrolæring er netop, at det skal kunne gøres over mobilen eller andre lettilgængelige steder. Sidst men ikke mindst gælder det om at have et dashboard, som kan bruges til administrering af mikrolæringskurserne.  

Hvis du har styr på platformen og måske allerede er godt kørende med dit online akademi, er det let at bruge mikrolæring som et supplement til dine andre kurser – og det vil i den grad skabe et tilgængeligt rum for læring. 

Måske du også skal tilføje mikrolæring til din e-læringsstrategi?