E-læring
| Læsetid: 5 minutter

Brug gamification i dit online akademi og engager dine brugere

Af Cursum

Benytter du en læringsplatform? Eller har du dit eget online akademi? Hvis du allerede gør brug af online læring, men du endnu ikke har afprøvet gamification, bør du læse med her.

Online kurser er populære og forståeligt nok. Der findes nemlig næsten uendelige typer af e-læringskurser, man kan benytte sig af. Men husk på, at selv det bedste online kursus ingen effekt har, hvis deltagerne ikke er motiverede og engagerede.

Vil du gerne øge motivationen og engagementet hos dine kursister, bør du overveje at tilføje gamification til dit online kursus.

Men hvad er gamification egentlig? Læs med, så vi giver dig nogle gode gamification eksempler. Og selvfølgelig får du også tips til, hvordan du kan bruge gamification i din e-læring og sikre motiverende indhold.

Hvad er gamification?

Gamification er mere end bare et buzzword inden for e-læring. I sin enkelthed handler gamification om at tilføje spilelementer eller interaktive elementer til et online kursus. Sådanne elementer hjælper med at engagere dine kursister fra start til slut, og det tager samtidig dit kursus til næste niveau.

Med gamification kan du altså skabe læringsoplevelser, der ikke er mulige med traditionel face-to-face-undervisning. Spilbaserede læringselementer gør din vidensformidling mere underholdende, fængende og tilgængelig.

Benyt dig eksempelvis af belønningselementer, sociale og konkurrencelignende elementer eller opbyg din online læring omkring en historiefortælling. Nedenfor giver vi dig mere uddybende gamification eksempler, som du kan blive inspireret af.

Er du stadig i tvivl om, hvilket e-læringskursus du skal lave? I så fald har vi skrevet et blogindlæg om de forskellige typer af e-læringskurser, der findes, lige her.

Hvordan bruger du gamification i din e-læring?

Der er mange forskellige måder hvorpå, du kan indføre gamification i din e-læring. Nedenfor giver vi dig nogle gamification eksempler, som du nemt kan indføre i din egen e-læring.

Skab en mission med gamification

Tænk på dine kurser som en rejse eller et eventyr. Dine kursister skal bringes fra A til B på den bedst mulige måde. Og her kan tanken om en mission eller en gåde, der skal løses, være utrolig engagerende for kursisten. Skab eksempelvis en serie af små udfordringer, som leder hen mod et overordnet mål. Sørg for at give din kursist brugbar feedback i løbet af missionen, så han eller hun hele tiden motiveres til at fortsætte.

Brug gamification til at belønne deltagerne

Som en del af ovennævnte mission (eller hvilken som helst form for læring), er det oplagt at bruge spilelementer til at belønne dine kursister. Du kan for eksempel belønne dem, når de har rykket sig niveaumæssigt eller svaret rigtigt på et bestemt antal spørgsmål. Belønningen kan være i form af point, medaljer eller nye levels, som giver kursisterne lyst til at forsætte. Du kan også gøre brug af ægte præmier, som kursisterne kan vinde eller købe for deres point. På den måde kan du gøre læringen til en konkurrence. Og er der noget mere motiverende end en konkurrence?

Gamification-to-rewards

Skab mere motivation med tidspres

Et kendt spilelement er tidsbegrænsning. Tag eksempelvis tid på hvor hurtigt kursisten svarer på en række spørgsmål eller løser en opgave. Tidsbegrænsning skaber ugency, som kan gøre kursisten endnu mere opsat på at svare og komme videre til næste opgave.

Tidsbegrænsning i kombination med muligheden for at score point kan være afgørende i forhold til at skabe kontinuerlig læring. Kursisten vil nemlig automatisk stræbe efter at færdiggøre kurset og måske endda vende tilbage for at forbedre den opnåede tid eller score.

Brug storytelling i din gamification

Gamification muliggør også brugen af medrivende historiefortællinger og spændende karakterer, der kan fastholde kursisten gennem læringen. Med historiefortælling eller storytelling kan du pakke læringen ind i et narrativ og måske endda gøre kursisten til hovedpersonen.

Et godt gamification eksempel på dette er et førstehjælpskursus, hvor kursisten indblandes i en ulykke og skal hjælpe med at redde en anden person. For at opnå sit certifikat må kursisten inden et bestemt antal minutter svare rigtigt på en række spørgsmål – måske endda mens andre karakterer ringer efter hjælp eller giver gode råd. På den måde blandes stærke karakterer og historiefortælling med de tidligere gamification eksempler såsom tid, niveauer og belønninger.

3-tips-for-your-gamification-DK

Få gamification ind i dit online akademi

Føler du dig ikke som den store gamification-master? Der findes heldigvis flere forskellige måder hvorpå, du kan anskaffe dig motiverende e-læringskurser på. Du kan eksempelvis outsource opgaven til eksterne content creators eller købe salgsklart læringsindhold.

Der er altså ingen undskyldning for ikke at få gamification ind i dit online akademi.

Har du brug for vejledning i forhold til din online læring, salgsklart indhold eller en ny e-læringsplatform, står vi hos Cursum altid klar til at hjælpe dig videre. Vi er ikke længere væk end nogle få klik.