E-læring
| Læsetid: 6 minutter

Sådan går du fra et enkelt kursus til et fuldt online akademi

Af Cursum

Er du kommet godt i gang med dit første online kursus? Hvis ja, så tillykke! Du har nu påbegyndt din rejse mod et fuldvoksent online akademi. Men rejsen er kun lige begyndt. Der er mange tiltag, som kan gøre rejsen fra et enkelt online kursus til et helt online akademi meget nemmere.  

Her får du derfor vores bedste råd til hvordan, du kan skalere dine kurser og få et velkørende, online akademi med glade kursister.

Brug kursisternes feedback 

Selvom du har publiceret dit online kursus, er det ikke ensbetydende med, at det er færdigt. Du kan altid optimere på dine kurser. Det er det geniale ved digital læring. Hvor du skal sætte kræfter ind, finder du bedst ud af, hvis du sikrer dig, at du altid modtager feedback fra dine kursister.

Tænk blot over at holde feedbackspørgsmål simple og korte. Det er de færreste, der ønsker at bruge mere end et par minutter på at give feedback. Så fokuser på de mest væsentlige spørgsmål, der kan hjælpe dig videre i optimeringen af dit online kursus.  

Når du har fundet de vigtigste spørgsmål og opsat din feedbackformular, er du langt med feedbackdelen af dit online kursus. Men hvordan sørger du for, at formularen når ud til dine kursister? Sender du feedbackformularen manuelt ud til hver kursist, efter de har færdiggjort dit kursus, vil du skulle bruge meget tid. Overvej i stedet at automatisere dit feedback-loop.  

Med et automatiseret feedback-loop bestemmer du selv, hvornår din feedbackformular skal sendes afsted til dine kursister. Du kan opsætte dit feedback-loop, så de modtager formularen, når de har gennemført hele kurset eller dele af kurset.

Tag imod den hjælp, du kan få 

Det bringer os videre til det næste punkt i dette blogindlæg; hjælp. At gå fra et enkelt online kursus og til et helt online akademi er nemlig en stor proces. Har du et enkelt online kursus, kan du klare det meste manuelt. Når du tilføjer flere kurser til dit akademi, bliver opgaverne hurtigere uoverskuelige.

Derfor er det vigtigt, at du søger hjælp, hvor du kan. Både i form af samarbejde og tekniske løsninger. I afsnittet ovenfor talte vi kort om automatisering af dit feedback-loop. Det er kun en af de mange opgaver, som kan automatiseres, når du skal drive et online akademi. 

Overvej for eksempel at automatisere så meget som muligt af din markedsføring. Både din e-mailmarketing, dine social media posts og anden markedsføring kan nemlig automatiseres og planlægges på forhånd. Det giver dig tid til at fokusere på de opgaver, som unægteligt vil dukke op i en travl hverdag. Noget du især vil opleve, når du får flere kurser og kursister igennem din virksomhed.  

Fortæl verden om din digitale læring 

Og når nu vi snakker markedsføring, sociale medier og e-mail, er det noget andet vigtigt, du skal huske. Du skal nemlig ikke glemme at fortælle folk om al den fantastiske læring, der ligger gemt på dit online akademi.  

Hvad end du har opbygget et enkelt kursus eller mange online kurser, er det skidt, hvis din målgruppe ikke aner, de eksisterer. Identificer derfor hvilke digitale kanaler, der giver mening at markedsføre dit online akademi på, så dine potentielle kursister opdager netop dine kurser. 

Skab indhold internt eller eksternt 

Ønsker du at udvide dit online akademi for at kunne tilbyde mere end et enkelt kursus, er der én ting, du ikke kommer udenom. Der skal skabes indhold og måske endda meget af det. Gør du det selv, har du fuld kontrol over indholdet og den kreative proces med at skabe indholdet. Men man kan ikke altid nå alting selv. Og jo mere din virksomhed gror, jo mere hjælp får du brug for. 

I takt med at dit online akademi vokser, kan det derfor være en fordel at hive eksterne ressourcer ind. Eksterne ressourcer kan eksempelvis være freelancere eller samarbejdspartnere, der er interesserede i at samarbejde på emner til din digitale læring. 

Vi har desuden lavet et blogindlæg til dig, der vil vide mere om de forskellige måder, hvorpå du kan skabe indhold til din online læring.  

Få hjælp fra en læringsplatform 

Når du går fra dit første kursus til at have flere kurser i dit online akademi, skal du sikre dig, at din software kan håndtere denne udvikling. Når du planlægger at tilføje flere kurser, er det en fordel, at du har et skalerbart online akademi. Kig eventuelt efter et Learning Management System – ofte også blot benævnt LMS.

Et LMS gør det nemlig nemmere for dig at opbygge dine kurser samt administrere og lagre dine kurser.

Når du vælger et LMS, er det i visse tilfælde muligt at tilkøbe kurser, der allerede er sat op, og som du kan benytte på din egen platform. Vi kalder disse kurser for off-the-self e-learning eller færdigpakket indhold. På denne måde kan du hurtigt komme i gang med at udbyde flere forskellige typer af online læring, uden at du behøver at tilrettelægge en masse kurser med det samme.   

Et færdigpakket kursus giver dig naturligvis ikke samme frihed, som hvis du selv tilrettelagde hele kursusforløbet. Men hvis din LMS-udbyder har et relevant kursus for din målgruppe, kan det være en god måde hurtigt at få indhold ind på dit online akademi. 

Fully-Online-Academy-DK

Skal du sætte fart på rejsen mod et digitalt akademi? 

Du er nu i mål med dette blogindlæg, og vi håber, at du er klar til at gå fra et enkelt kursus til et fuldt online akademi.  

Hos Cursum kan du få hjælp til at opbygge og skalere dit digitale akademi. Ønsker du mere info, har vi skrevet en guide til, hvordan du kommer i gang med et online akademi.  

Men er du klar til at tage springet fra dit første kursus til et helt online akademi allerede i dag, kan du også booke en gratis demo nedenfor – så finder vi sammen ud af hvordan, dit læringsunivers skal se ud.