Udvikling
| Læsetid: 5 minutter

Hvad er forskellen mellem upskilling og reskilling – og hvordan implementerer du det i din virksomhed? 

Af Cursum

Førhen var ekstra læring og medarbejderudvikling blot goder på arbejdspladsen, som man som medarbejder kunne være heldig at få. Men grundet det hurtigtskiftende landskab, corona-epidemi og ny fokus på at ruste medarbejdere og virksomheder til fremtiden, har begreber som upskilling og reskilling fået mere plads.   

For at kunne sadle om, er disse begreber vigtigere end nogensinde. Specielt hvis retningen for branchen skifter, eller dine medarbejdere ønsker at udvikle sig.  

Hvad er forskellen på upskilling og reskilling? 

Interessen for at udvide og udvikle læringskompetencer er blevet langt mere nødvendig i takt med både økonomiske og teknologiske forandringer. Noget som COVID-19 blot har skubbet endnu mere til. Mange virksomheder mangler kompetencer på den ene eller anden måde. Og det betyder, at vi mere end nogensinde før har brug for både opkvalificering og omskoling af medarbejdere.

Før vi kaster os ud i, hvordan du kan ruste din virksomhed mod fremtiden og udvide dine medarbejderes kompetencer, skal vi kigge på, hvad forskellen på upskilling og reskilling er. For der er en forskel. Måske du kan nøjes med den ene. Men måske begge er nødvendige i din virksomhed for at skabe størst mulig effektivitet. 

  1. Upskilling: 

Lad os starte med at tage et kig på upskilling, som de fleste kender som opkvalificering af nuværende kompetencer. Det er absolut ikke noget nyt, da det har været en del af langt de fleste arbejdspladser i mange år. Det nye er, at det er kommet til at fylde meget mere – især i forhold til digitaliseringen. Inden for de seneste årtier er hele arbejdsmarkedet – for ikke at tale om hele verden – blevet digitaliseret, automatiseret og påvirket af nye teknologier.  

Det har haft stor indflydelse på, hvordan vi arbejder. Mange af os har nemlig været nødsaget til at lære nye kompetencer for at kunne følge med udviklingen. Det er det upskilling i al sin enkelhed er. Du tillærer nye kompetencer, der forbedrer dine arbejdsmetoder, så du kan skabe endnu mere værdi i virksomheden. Altså er upskilling med til at give dine medarbejdere de værktøjer og den viden, de har brug for til at udføre deres nuværende job mere effektivt eller på en mere moderne måde.  

what-is-upskilling-DK
  1. Reskilling: 

Reskilling er på den anden side ikke et begreb, man hører så tit. Det handler også om opkvalificering, men det har et lidt andet slutmål. Du kan se reskilling som en form for omskoling. Her får eksisterende medarbejdere nemlig nye kompetencer, der strækker sig ud over deres nuværende stilling.  

Det kan være særlig nødvendigt i vores hurtigt forandrende verden, hvor nogle opgaver bliver digitaliseret eller automatiseret, og der bliver brug for hænder andre steder i virksomheden. Ifølge World Economic Forum, er der hele 66 millioner personer, der vil miste deres job på grund af automation. Det er eksempelvis sådanne situationer, du kan undgå, hvis dine medarbejdere får nye kompetencer.  

Reskilling handler om at fastholde værdsatte medarbejdere. Men måske i en ny rolle eller afdeling hvor de kan bruge eksisterende kompetencer sammen med nye kompetencer.

what-is-reskilling-DK

Opkvalificering eller omskoling – eller begge dele? 

Både upskilling og reskilling kan være en god løsning i langt de fleste situationer. Især hvis du vil forbedre effektiviteten i din virksomhed. Der er dog nogle specifikke situationer, hvor det ene er mere oplagt end det andet.

Reskilling fungerer særlig godt, hvis du vil fastholde en pålidelig medarbejder, hvis rolle er blevet forældet. Det kunne være på grund af en afdelingsnedlæggelse eller -flytning eller indførelsen af nye teknologier.  

Upskilling kan du derimod bruge i næsten alle tilfælde, hvor du vil sørge for at nye som gamle medarbejdere får succes i deres nuværende stilling.  

Typisk vil en kombination af de to dog fungere bedst. Især hvis det sker som løbende læring, der er tilpasset den enkelte medarbejder og virksomhed.  

Sæt reskilling og upskilling på dagsordenen med en platform til e-læring 

Uanset om du skal i gang med opkvalificering eller omskoling – eller begge dele – er det vigtigt, at det gøres ordenligt. Det kan virke som en større opgave at holde styr på og igangsætte et upskilling/reskilling-program, men det behøver det ikke nødvendigvis at være. 

Men hvordan kan du så implementere upskilling og reskilling på en overskuelig og struktureret måde på din arbejdsplads?  

Der er mange forskellige måder at lære nye kompetencer på. Der findes fysiske kurser, der kommer i forlængelse af arbejdsdagen. Og der findes blended learning, som er en blanding af fysisk og online undervisning. Til sidstnævnte bruger man som regel en platform til e-læring, såsom vores der er bygget ovenpå vores powerfulde LMS.

Hvis du vil have mest muligt ud af læringen, er det vigtigt, at det sker som en kontinuerlig del af medarbejderes arbejde. Med en platform til e-læring kan du nemt lade læring og kompetenceudvikling blive en naturlig del af arbejdsdagen. Vores e-læringsplatform kan eksempelvis skræddersyes efter dine behov, så du kan kombinere det egentlige arbejde med både upskilling og reskilling. 

Har du en platform til e-læring, kan du også benytte dig af mikrolæring. Mikrolæring er genialt, fordi det er læring i små bidder, som medarbejderen kan gennemføre, når det passer ind i vedkommendes skema. På den måde bliver det nemmere at implementere opkvalificeringen i medarbejderens arbejde. 

Sæt i gang! 

En platform til e-læring er blot en af de måder, hvorpå du kan sætte reskilling og upskilling på dagsordenen i din virksomhed.

Hvis du vil have fuld kontrol over dine kurser og indhold til dit reskilling-program, er en personlig og skræddersyet e-læringsplatform den rette løsning. Hos os kalder vi denne løsning for et online akademi.

Ønsker du at lære mere om vores online akademi, har vi lavet en guide, der viser, hvordan du nemt kommer i gang med dit eget. Find den her.

Vi håber, at du har fået blod på tanden i forhold til at inkorporere både reskilling og upskilling i din virksomhed. Hvis du har brug for hjælp til at distribuere dit læringsindhold på en nem og overskuelig måde, skal du være velkommen til at kontakte os for et uforpligtende strategimøde.