Har du brug for en simpel og effektiv SaaS forretningsplan? Prøv denne!

Stine Offenberg | | Læsetid: 9 minutter

Vi er halvvejs gennem 2021, og du har stadig ikke fundet ud af, hvordan du starter din egen SaaS-virksomhed? Du vil gerne i gang, men du ved ikke, hvor du skal begynde? Frygt ej! I det følgende deler vi en omfattende guide til, hvordan du bygger dit eget SaaS-virksomhed.

Vidste du, at 80 % af alle virksomheder bruger mindst en SaaS-applikation? Og ifølge Ciscos Annual Internet Report vil 75 % af alle cloud workloads og compute instances i 2022 løses ved hjælp af SaaS.

Hvad er et SaaS produkt?

Software as a Service eller blot SaaS er en af tre typer cloudtjenester. De to andre er IaaS og PaaS. SaaS produkter bruges til levering af software og applikationer til brugere via internettet.

Et SaaS-produkt er enhver webbaseret software, der hostes af en central udbyder, og som brugerne har adgang til via et abonnement. Andre kalder også denne cloudbaserede software for “on-demand-software”, fordi den giver brugerne mulighed for at abonnere på en pay-as-you-go eller månedlig / årlig faktureringsbasis.

SaaS-platforme er populære på grund af deres tilgængelighed og omkostningseffektivitet. En SaaS-løsning implementeres og tilgås via internettet. Det reducerer således den tid, der normalvis bruges på traditionelle installationsmetoder. Derudover tilbyder SaaS-udviklere og -leverandører generelt også virksomheder essentielle supporttjenester, hvilket eliminerer behovet for at ansætte medarbejdere specifikt til at arbejde med troubleshooting og vedligeholdelse.

Her er planen, der hjælper dig med at starte din egen SaaS-virksomhed

Ligesom så mange andre industrier kan SaaS-industrien til tider være ustabilt. Ifølge statistikker har softwareudviklingsvirksomheder med en årlig vækstrate på 20 % faktisk kun en chance på 8 % for at overleve. Det viser, at man bør tage SaaS-udvikling særdeles seriøst. Når det så er sagt, er her fem nyttige tip, der hjælper dig til en succesfuld SaaS-produktudvikling:

1. Find ud af hvem der har behov for dit produkt

Dette første trin afgør, hvorvidt der overhovedet er en forudsætning for, at du opretter din egen SaaS-virksomhed. Hver SaaS-applikation, der findes, er oprettet for at dække kunders behov og problemer. Derfor vil identificering af fremtidige kunder og deres mulige behov danne grundlag for din forretningsplan. Men hvordan identificerer man en potentiel målgruppe?

En persona er en repræsentation af din målgruppe eller kunde, og der er mange måder at oprette disse på. Du kan eksempelvis hyre et eksternt marketingbureau, der kan hjælpe dig med at definere mulige, fremtidige kunder og skitsere deres kunderejse. Men hvis du selv ønsker at gøre dette, kan du med fordel kigge i dine gamle filer efter brugbar information. Her er et par tips, som du kan bruge i denne proces:

  • Finkæm dine CRM-data og find de kunder, der har været hos dig i længst tid og samtidig har lagt flest penge hos din virksomhed
  • Anmod dit salgsteam om information på hvilke virksomheder dine bedste, eksisterende kunder arbejder hos
  • Lav en liste over dine mest tilfredse kunder
  • Foretag en online meningsmåling eller undersøgelse for at kategorisere dine tidligere kunders købsoplevelser

At identificere personas og deres unikke interesser giver dig en bedre forståelse for markedets status. Desuden giver det dig mulighed for at finde ud af, i hvilken niche dit nye SaaS-produkt hører til, og hvem dine kunder kan være.

2. Undersøg og analyser markedsegmenter

Nu ved du, hvem din målgruppe er. Og det er defor tid til at undersøge markedet og afgøre, om det er en god idé at introducere et nyt SaaS-produkt.

Inden du kan trænge igennem til et nyt og fremmed markedssegment, bør du sikre, at du kan svare på disse spørgsmål:

  • Hvem er mine konkurrenter?
  • Hvilke unikke egenskaber har deres produkt?
  • Hvilke forretningsmodeller har de vedtaget?
  • Har kunderne specifikke anmodninger, som mine konkurrenter overser?

Når du har styr på, hvordan markedet ser ud, bliver det lettere for dig at definere konkrete udviklingsstrategier for dit SaaS-produkt.

Markedsegmentering

Et markedssegment er en gruppe kunder, der har lignende præferencer, og derfor er mere homogene, end hele markedet er tilsammen. Disse kunder kan være enkeltpersoner, familier, virksomheder eller en blanding af alle typer. Markedssegmenterne kan kategoriseres på baggrund af demografi, adfærd, placering og købsvaner.

Markedssegmentering bruges til at opdele markedet i mindre og mere definerede kategorier. Kunder og forbrugere inddeles i forskellige grupper med lignende karakteristika, hvad enten det er interesser, behov eller demografi.

3. Begræns dit produktudbud

Alle SaaS-produkter bør tilbyde klare og konsistente tjenester. Husk, at kunder kun ønsker at investere i noget, der løser de behov og krav, som de har.

Hold for øje, at dit produkt aldrig vil kunne løse alle kunders problemer på samme tid. Det er helt almindeligt, at SaaS-virksomheder spænder over for meget for at møde forbrugernes forventninger, men grundet dette blot ender med at skuffe dem. Fokuser derfor på at løse ét specifikt problem ad gangen.

Og det er her markedssegmentering bliver relevant. At segmentere markedet giver dig mulighed for at holde fast i en bestemt kundegruppe og etablere en loyal kundebase, der vil tjene som din primære indtægtskilde.

4. Definer dit produkts kernefunktioner

Cloud computing kan bruges til at løse en lang række opgaver. Du må dog tidligt beslutte dig for hvilke funktioner, der skal inkluderes i din SaaS-løsning. Husk altid, at din løsning som det mindste bør have de mest basale SaaS-kernefunktioner. Nogle af de vigtigste funktioner i SaaS-applikationer inkluderer:

Multi-tenacy arkitektur

Når vi taler om cloudtjenester, kan vi ikke komme udenom de forskellige typer lejemål, der findes. Lejemål refererer til den udveksling af computerressourcer, der foregår i et softwaremiljø – enten i privat eller offentlig sammenhæng. Kunder betragtes som “lejere”, der betaler for adgangen til en SaaS-applikation (eventuelt via et abonnement). Generelt siger man, at der findes to forskelige typer af lejemål for et SaaS-produkt: single-tenancy, hvilket kan oversættes til enkel-lejer, og multi-tenacy, som oversættes til multi-lejer.

Single-tenancy er en arkitektur, der tillader udvikling af softwareapplikationer og understøttende infrastruktur for én kunde. I et sådant lejemål har hver enkel kunder deres egen dedikerede server og understøttende infrastruktur.

Fordelene ved et single-tenancy SaaS er:

  • Forbedret sikkerhed
  • Pålidelighed
  • Nem gendannelse og sikkerhedskopiering
  • Individuelle opgraderinger
  • Problemfri self-hosted migration

Multi-tenancy er derimod en arkitektur, hvor en enkelt forekomst af software kører på én server og betjener mange kunder ad gangen. Mens alle lejerene deler den samme softwareapplikation og database, er de dog isolerede og usynlige for andre lejere. Fordelene ved multi-tenancy er:

  • Omkostningseffektivitet
  • Nem integration
  • Større computerkapacitet
  • Færre vedligeholdelsesomkostninger

Desuden er et multi-tenancy SaaS særdeles konfigurerbart, hvilket gør det muligt for virksomheder at skræddersy deres applikation til et unikt formål eller behov.

Automatiseret provisioning

Provisioning er en af de mest kritiske funktioner, når vi taler om cloudbaserede applikationer. SaaS-provisionering henviser til den nødvendige proces, hvor cloudbaseret software leveres til brugerne. Det kan sammenlignes med oprettelsen af en IT-infrastruktur, der giver brugere og andre systemer adgang til data og ressourcer.

Eftersom brugen af SaaS-applikatioer bør være stabil og uafbrudt, må provisioning gøres automatisk. Automatiseret provisionering hjælper med at give brugere adgang til applikationer, systemer og data samt administrere denne proces ved hjælp af automatiserede metoder. Men ligesom automatiseret provisioning er tilgængelig i SaaS, skal det også være muligt at fjerne brugeradgang til systemer, applikationer og data. Denne process kaldes automatiseret de-provisionering.

Automatiseret provisionering og de-provisionering kan bidrage til nem on- og offboarding af dine medarbejdere. Og samtidig giver det dig mulighed for at strømline din brugeradministration på tværs af applikationer.

Datasikkerhed

De dage, hvor traditionelle IT-miljøer blev anbragt i lokale datacentre, er for længst ovre. I stedet har abonnementsbaserede tjenester sænket omkostningerne til intern data- og applikationsvedligeholdelse. Imidlertid har efterspørgslen på en SaaS-forretningsmodel forårsaget en stigning i den data, der flyder til og fra SaaS-leverandører. Dette har krævet strengere og mere detaljerede sikkerhedsforanstaltninger, hvilket har resulteret i en kontinuerlig nytænkning af den overordnede beskyttelsesinfrastruktur, der findes omkring software.

Sikkerhedstrusler mod cloud-tjenester kan have katastrofale konsekvenser for din investering. Faktisk, er den gennemsnitlige omkostning ved et databrud i dag $3,86 millioner (eller $148 per kompromitterede poster). Men selvom cloud-infrastrukturer er under kontinuerlig udvikling og forbedring, så bliver sikkerhedstruslerne også mere og mere sofistikerede.

Ifølge en report udarbejdet af McAfee er antallet af trusler fra eksterne aktører, der påvirker cloudtjenester, steget med 630 % i 2020. De fleste af truslerne har været målrettet samarbejdestjenester som Microsoft 365. Når det kommer til SaaS-applikationer, er de mest kritiske sikkerhedsproblemer følgende:

  • Fejlkonfiguration af sikkerhed
  • Identitetstyveri
  • Cross-site scripting
  • Dårlig logging og overvågning

For at optimere SaaS-datasikkerheden foreslår Eric Kaasenbrood, Chief Information Security Officer for Security Magazine, at en moderne sikkerhedsarkitektur bør have “cloudbased identitets- og adgangsstyring såsom multifaktorautentificering og en fødereret identitet“.

Azure AD Multi-Factor Authentication opretter en sekunder godkendelsesprocedure, som hjælper med at eliminere risikoen for alvorlige sikkerhedsbrud. Godkendelsesproceduren vil som oftets inkludere, at brugerne i forbindelse med deres login bliver bedt om at oplyse en kode (via e-mail eller SMS) eller afgive en fingeraftryksscanning.

En fødereret identitet giver derimod brugerne mulighed for at benytte en single authentication ticket eller token for at få adgang til alle netværk i forskellige IT-systemer. Denne godkendelsesproces oprettes af en identitetsudbyder (moderorganisation), der gemmer brugernes loginoplysninger. Når godkendelsen er afsluttet, har brugerne adgang til andre føderale domæner. Fordelen ved at vælge denne metode er, at brugerne ikke behøver at gennemgå andre separate loginprocesser.

I dag er SaaS-applikationer ofte designet oven på andre cloud-udbydere som Microsoft AzureAWS og Google Cloud. Og det vil være en fordel for din virksomhed at udnytte de sikkerhedsmekanismer, som disse fremtrædende cloud-udbydere allerede tilbyder.

Abonnementsadministration

For SaaS-virksomheder er det vigtigt at fastholde og tilfredsstille sine loyale kunder, hvis de ønsker at holde deres plads på markedet.

At have en effektiv abonnementsadministration er derfor særlig vigtigt – og især for eksisterende brugere. I denne forbindelse tænker vi særligt på at kontrollere og styre prøveperioder, udstedelse af refusioner og behandling af abonnementsændringer.

Abonnementsadministration handler ikke kun om at håndtere tilbagevendende regninger (hvilket let og simpelt gøres ved at udsende fakturaer via nettet). Nej, abonnementsadministration handler også om alle plausible kunderelaterede problemer, der kan opstå i denne proces.

SaaS-abonnementsadministration starter det øjeblik en kunde underskriver abonnementsaftalen til den dag, de opsiger den. Abonnementsadministration er derfor vigtigt for at opretholde sunde kundeforhold.

5. Bliv partner med Cursum

Nu hvor du har lagt en solid plan, er det tid til at finde en måde, hvorpå du kan skalere din virksomhed.

Når det kommer til at udnytte kendte SaaS-partnere såsom Microsoft, vil et samarbejde med Cursum give dig en øjeblikkelig konkurrencemæssig fordel. Begynd din rejse hos os, så viser vi dig, hvordan du kan gøre dine ideer til en unikt forretning. Følg dette link eller kontakt os for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dig med at starte din SaaS-virksomhed.

Vi er her for dig,
når du har brug for det