Aug 1, 2024
Hvis du driver en konsulentvirksomhed, ved du, at denne virksomhedsform er svær at skalere. Anvender du imidlertid et en e-læringsplatform – såsom vores online akademi – kan du omdanne din service til et produkt, hvilket gør din forretning mere skalerbar.
Før du tager din ekspertise fra offline til online og tilslutter dig SaaS-verdenen, er der et par ting, du bør vide for at maksimere din succes, når det kommer til digital læring.
I denne guide fortæller vi dig om de vigtigste aspekter ved at drive en online vidensvirksomhed. Så læn dig tilbage og slap af, mens vi guider dig gennem de forskellige prisstrategier, distributionsvalg og muligheder for indholdsstyring, du har med et online akademi.
Sådan beslutter du dig for en prisstrategi til dit online akademi
Lige meget om du driver en online eller offline virksomhed, er det afgørende at finde den rigtige prisstrategi. Og hvordan du prissætter, er lige så vigtigt som, hvad din pris er. Begge dele kan dog være svært at finde ud af.
Forskellige prisstrategier
Den oprindelige måde at prissætte på er at tilføje en fast procentdel til produktets enhedsomkostninger. Dette kaldes cost-plus-prisfastsættelse men ses næsten aldrig inden for servicesektoren. Hvis du vil øge dit forbrug på en marketingkanal eller ansætte flere medarbejdere, stiger dine omkostninger nemlig, og for en servicevirksomhed er det svært at foretage en proportionel prisstigning på den udbudte service.
Konkurrencebaseret prisfastsættelse er en anden måde at få en idé om, hvad dit produkt skal koste. Men at basere din prissætning på en anden virksomheds strategi giver dig ikke en god forståelse af, hvilket kundesegment du sælger til, og hvor meget de er villige til at betale for den værdi, du tilbyder. Og uden denne viden er det frygteligt svært at udvikle en stærk produkt- og prisvision.
Men så er der prisstrategien, som næsten alle SaaS-connaisseurer sværger til: værdibaseret prisfastsættelse.
[Værdibaseret prisfastsættelse] kunne sagtens kaldes “kundebaseret prissætning”, fordi det er faktisk, hvad det er. I stedet for at se indad mod din egen virksomhed eller mod dine konkurrenter, ser du i forbindelse med værdibaseret prisfastsættelse udad.
Patrick Campbell fra Price Intelligently
Hold din prissætning enkel og nem for dine kunder at forstå. Afstem din prissætning efter den værdi, som dine kunder modtager. Og sørg for at vælge en værdi-metrik der skalerer med kundernes brug af dit produkt. Dette bør sikre, at din prissætning kan og vil følge med, når din virksomhed skalerer.
Vores favorit prisstrategi
Dette er selvfølgelig ikke de eneste prisstrategier, der findes. Der eksisterer mange flere prisstrategier, der kan hjælpe dig med at fastsætte den rigtige pris for din målgruppe og omsætningsmål.
Hvis vi skulle nævne én prisstrategi mere, falder valget på freemium-prisstrategien. En af vores absolutte favoritter – især når du som virksomhed går fra offline til online forretningsdrift med en e-læringsplatform.
Freemium er en term sammensat af ordene “free” og “premium”. Det er den første del af ordet, som lokker brugerne til. Denne strategi er bygget på idéen om at tiltrække brugere, lade dem prøve produktet og give dem nok incitament til at blive, samtidig med at dit produkts virale karakter udnyttes til at få budskabet ud.
Klik her hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få freemium-prisstrategien til at fungere for din virksomhed.
Vi ved, at prisfastsættelse kan virke overvældende. Men det er vigtigt at dedikere god tid til det og undersøge alle muligheder, inden du beslutter dig for en strategi.
Sådan laver du indhold til dit online akademi
Et online akademi er all about indhold. Så når du går i gang med digital læring, er det vigtigt, at du har en klar plan for indholdsproduktion og -administration. Det er nemlig kilden til succes i dit SaaS-eventyr.
Derfor bør du stille dig selv disse tre spørgsmål, før du investerer i et online akademi:
Hvem skal have ansvaret for indholdsproduktion?
Hvor mange penge kan vi sætte af til indholdsproduktion og -administration i vores budget?
Hvor skal vi lagre vores indhold?
Spørgsmål 1: Indholdsproduktion
Den største fejl, vi ser vores kunder begå, er at de ikke er klar til at bruge deres online læringsplatform med det samme.
Har de allerede materialet, tager det dem lang tid at omdanne det til digital læring og uploade det til deres online akademi. Og hvis de ikke har noget indhold klar til upload, tager det dem et stykke tid at producere det. Dermed ender deres e-læringsplatform ofte med at stå tom og ubrugt i længere tid, end hvad godt er.
Transformér dine analoge materialer til digital læring
Hvis du allerede har indhold, er det måske i form af tykke ringbind, power point-præsentationer eller måske endda CD’er eller DVD’er. Uanset formatet skal du have det digitaliseret og uploadet til dit online akademi. Men sørg for at have en plan, for ellers kan processen blive besværlig og kaotisk.
Start med de materialer, der er nemmest at digitalisere. Det kunne eksempelvis være tekstbaserede kurser, som blot kræver indtastning af tal og bogstaver. Dernæst kan du fokusere på de materialer, der har brug for lidt mere opmærksomhed såsom video- eller lydfiler. Her bør du nemlig være opmærksom på mere tekniske ting såsom opløsning, størrelse, lydkvalitet og måske endda undertekster. Til sidst kan du gå i krig med dit quizmateriale, hvis du har sådan noget. Dette kræver som regel også lidt mere tid, da du er nødsaget til at udarbejde et point- eller karaktersystem.
Du kan selvfølgelig ikke transformere alt dit indhold på samme tid, så planlæg grundigt. Hvad er det vigtigste eller mest populære indhold? Og hvilket indhold bruger du ikke så tit?
Planlægning er afgørende for en glidende overgang til din nye e-læringsplatform.
Indholdsproduktion på den lange bane
Jo hurtigere du implementerer dit online akademi, jo hurtigere vil du være i stand til at udvide dit kundegrundlag og skalere din virksomhed. En startplan er god, men du bør også overveje, hvordan du vil håndtere indholdsproduktion i det lange løb.
For altid at have opdateret og relevant digital læring til dit akademi kan du overordnet antage tre forskellige tilgange:
Opret alt indhold inhouse
Ansæt en ekstern indholdsskaber
Køb og brug salgsklart indhold
Med Cursums online læringsplatform kan du oprette e-læring direkte i dit akademi. Du skal blot uploade og organisere alt dit læringsindhold direkte til vores responsive kursusbygger. Da du ikke har brug for nogen tredjepartsværktøjer, er alle ovenstående tilgange derfor relevante.
Inhouse indholdsproduktion
Den bedste digitale læring byder på relevante og opdaterede oplysninger, og for at producere dette kræver det normalt faglig ekspertise. En intern indholdsproducent kan være domæneekspert, men hvis de ikke er, har de altid domæneeksperter tæt på i virksomheden. Dette giver oftest mere dybdegående indhold af høj kvalitet samt en hurtigere produktionstid. Sidstnævnte gør, at du bl.a. opnår en hurtigere responstid, når indholdsbehovet ændres.
Ekstern indholdsproducent
En ekstern indholdsproducent er på den anden side fantastisk, hvis du ikke har ressourcerne til at ansætte en inhouse indholdsproducent. Ved outsourcing af indholdsproduktionen, opnår du mere fleksibilitet. Afhængigt af dine behov har du mulighed for at skifte mellem indholdsproducenter og udnytte forskellige talenter. Nogle producenter er fantastiske med video, mens andre er mestre inden for lyd. Uanset hvilket område eller hvilken branche, du er i, vil du sandsynligvis kunne finde en læringsekspert, hvis viden du kan benytte dig af.
Salgsklart indhold
Den sidste mulighed er at købe og bruge salgsklart indhold fra en ekstern kilde. Ved færdigt og salgsklart indhold sikrer du dig nogle af de samme fordele, som du får med en ekstern indholdsproducent. Derudover er du med salgsklart indhold altid sikker på, hvad du får, idet du har set det på forhånd. Eksempelvis leverer Fellowmind Danmark en Microsoft 365-kursuspakke gennem enten deres e-læringsportal eller tilgængeligt for kunder til implementation og brug via deres private, online læringsplatform.
Uanset hvilken tilgang du vælger, gør Cursums akademiløsning det nemt for dig (eller din indholdsproducent) at oprette personlige kursuskataloger. Du kan anvende ethvert filformat, herunder lyd, video, quiz og almindelig tekst. Desuden er mange af vores tilføjelsesmoduler udviklet for at gøre din kursusopbygning mere effektiv. Brug for eksempel vores Azure Media Services-modul til at kode, opbevare og streame video og lyd i stor skala. Eller anvend vores Kudo Shop-modul og giv dine medarbejdere et sted at bruge deres hårdt tjente kudo-points. Mulighederne er uendelige.
Spørgsmål 2: Budget til indholdsproduktion og -administration
Før du træffer nogen beslutninger omkring din e-læringsplatform og digitale læring, må du selvfølgelig overveje, hvad dit budget tillader.
Indholdsproduktion er normalt ikke en engangsproces. I de fleste tilfælde skal indhold vedligeholdes og opdateres regelmæssigt. Det er derfor yderst vigtigt, at du tager disse driftsomkostninger i betragtning, når du opstiller dit budget.
Vær også opmærksom på at omkostningerne til indholdsproduktion og -vedligeholdelse er meget forskellige, afhængigt af om du vælger gør-det-selv-metoden eller søger professionel hjælp.
Det handler ikke kun om at finde en tilgang til indholdsproduktion, der passer til dine ønsker og behov. Tilgangen skal også passe til dit budget.
Spørgsmål 3: Lagring af indhold
Sidst men ikke mindst bør du overveje, hvordan du vil lagre din digitale læring.
Da du kan oprette dit indhold direkte på vores e-læringsplatform, behøver du faktisk ikke nogen tredjepartsværktøjer til indholdsoprettelse eller -lagring.
Det skyldes, at Cursum ikke kun leverer et simpelt Learning Management System (LMS), men også tilbyder et mere avanceret Learning Content Management System (LCMS).
Som et eksempel har en af vores kunder, det norske politi, besluttet at droppe alle andre værktøjer og bruger nu udelukkende vores platform til deres indholdsproduktion og -lagring.
Men hvis du foretrækker at lagre dit undervisningsmateriale andetsteds, er det også muligt. Nogle virksomheder ønsker eksempelvis at bruge en tredjepartsløsning til lagring af indhold for at få større kontrol. I så fald understøtter vores system alle almindelige e-læringsstandarder såsom SCORM, xAPI, CMI og LTI.
Når det kommer til e-læringsstandarder, må du finde den, der bedst understøtter dine og din virksomheds mål. Inden du beslutter dig, må du tage højde for leveringsformat, om deltagertracking er påkrævet og i hvilken grad, og hvordan kurset vil blive brugt.
Sådan distribuerer du din viden med et online akademi
Godt indhold er spildt, hvis ingen ved, at det eksisterer.
Distribution af indhold er en vigtig del – hvis ikke den vigtigste del – af et online akademi.
Indholdsdistribution er processen, hvor du udgiver, deler og promoverer din digitale læring. Det handler om, hvordan du leverer din e-læring til dine kunder, samt hvilke kanaler og medieformatter du benytter dig af.
Da du med et online akademi flytter din virksomhed fra offline til online, får du naturligvis mere end én distributionskanal at vælge imellem.
Med Cursum kan du vælge at bruge dit online akademi som din eneste distributionskanal. Du kan dog også vælge en af følgende distributionsmuligheder eller kombinere flere for at bygge en strategi, der passer til dine behov:
Opret en white label custom app i Microsoft Teams
Byg en published app til Microsoft Teams og markedsfør den gennem Microsoft AppSource
Få os til at udvikle en privat app til IOS og Android
Uanset hvilken distributionsstrategi du vælger, finder distributionsprocessen sted efter, du har produceret din e-læring.
Alligevel er det vigtigt, at du planlægger, hvor og hvordan du vil udgive dit indhold, før du opretter det. Hvis ikke, kan din tid og dine ressourcer let gå til spilde.
At vælge den rigtige distributionsstrategi
Digitale teknologier spiller en fremtrædende rolle i udformningen og reguleringen af standarderne for alt, hvad vi gør.
I løbet af COVID-19-pandemien fik kommunikations- og samarbejdsplatforme såsom Microsoft Teams, Zoom og Google Meet stor betydning, da mange organisationer flyttede deres aktiviteter til et virtuelt miljø.
At arbejde hjemmefra har ikke kun populariseret digitale platforme af alle slags. Bekvemmeligheden ved at have alt, hvad du behøver, kun et klik væk, har fået mange af os til at ty til digitale muligheder, når det er muligt.
Derfor er det ikke en dårlig idé at gøre viden tilgængelig via en app for dine brugere.
Hvilken app, du har brug for, afhænger helt af, hvem der skal bruge den og til hvilket formål.
Nedenfor tager vi dig igennem de forskellige muligheder, du har med Cursum.
En custom app i Microsoft Teams
Hos Cursum er vi fast besluttet på, at alle skal have adgang til vores kraftfulde digitale platform.
Som Independent Software Vendor (ISV) af Microsoft – det der på dansk også kaldes en uafhængig softwareleverandør – har vi gjort det nemt for vores kunder at oprette deres egen white label-app i Microsoft Teams.
Hvis du målretter din ekspertise mod virksomheder, der allerede bruger Microsoft Teams, er en custom app i denne kommunikations- og samarbejdsplatform en fantastisk distributionskanal for dig.
Det eneste, du skal gøre, er at oprette din egen white label-læringsapp i Microsoft Teams. Du har flere muligheder for at tilpasse appens brugergrænseflade, så den afspejler dit brand. Når du har oprettet din app, downloader du den som en zip-fil og distribuerer den internt i enhver organisation, du leverer viden til. Det eneste, organisationen skal gøre, er at uploade den til deres Microsoft Teams-konto, og derefter kan medarbejderne logge ind med deres single sign-on-adgangskode.
Denne distributionskanal fremmer en mere intuitiv og mindre forstyrrende læringsoplevelse, da der ikke behøves en sekundær platform eller software. Og i betragtning af, at din målgruppe allerede bruger Microsoft Teams, ser de uden tvivl denne kanal som et pålideligt og sikkert værktøj. At give medarbejderne adgang til din ekspertise i deres daglige arbejdsrutiner gør læring og udvikling til en nem og integreret opgave.
En published app til Microsoft Teams
Hvis du sigter efter en bredere målgruppe, er et godt alternativ at oprette en published app til Microsoft Teams.
I modsætning til en custom app er en published app offentligt tilgængelig til download i Microsoft Teams’ AppSource – platformens markedsplads for apps.
Microsofts kommercielle markedsplads har mere end 30.000 offentliggjorte apps og mere end fire millioner aktive kunder hver måned. I dag er denne markedsplads verdens mest omfattende, kommercielle B2B-arena. Dette vil ikke kun introducere din e-læring for flere potentielle kunder, men det vil også give dig adgang til fælles go-to-market-aktiviteter med Microsoft. Alt sammen noget, der vil gøre dig i stand til at etablere flere forbindelser, få henvisninger og potentielt generere flere leads.
En published app fungerer som en centraliseret videndelingsplatform, der indeholder al din ekspertise. Med en published app har du de samme tilpasningsmuligheder som med en custom app. Men derudover kan du også benytte dit eget logo til at skabe et stærkere brand.
Vi er her naturligvis for at hjælpe dig med de nødvendige trin og procedurer fra det moment, du indsender din ansøgning, til du er oprettet på markedspladsen.
En af fordelene ved at vælge en published app som distributionsmetode er, at du kan udnytte freemium-prisstrategien til fulde. At give din målgruppe et smugkig på dit produkt er en fantastisk måde at generere leads og finde nye salgskanaler, der understøtter dit online akademi.
IOS og Android apps
Foretrækker din målgruppe at have et isoleret adgangspunkt til din e-læring? Så lad os hjælpe dig med at bygge din egen app, som du kan bruge til at distribuere dit undervisningsmateriale.
Vi håndterer app-udviklingsprocessen fra start til slut – du behøver ikke løfte en finger.
Appen kan udvikles udelukkende til Apple App Store, Google Play eller begge markedspladser. Desuden kan appens grænseflade tilpasses, så den passer til dit brand, ligesom den kan vise din virksomheds logo.
Denne distributionsstrategi er perfekt, hvis du f.eks. henvender dig til en målgruppe, der ikke sidder ved deres skrivebord eller computer hele dagen. Med en app på medarbejderens telefon eller tablet, kan de tilgå din digitale læring, når det passer dem.
En dedikeret app til din ekspertise giver understøtter en af de mest tilgængelige og fleksible læringsoplevelser, der findes.
Hvad er så næste skridt?
Nu ved du alt, hvad der er at vide om at etablere og drive et online akademi.
At flytte din virksomhed fra offline til online vil ikke kun gøre det nemmere, billigere og hurtigere for dig at administrere og distribuere din ekspertise. Med et online akademi bliver det også nemmere for dig at beskytte din virksomhed. Det skyldes, at omdannelsen af din service til et produkt betyder, at du kan gøre krav på den som intellektuel ejendom.
Vi bør heller ikke glemme, at det globale e-læringsmarked forventes at nå en værdi på 325 milliarder USD i 2025. Det er selvfølgelig ikke overraskende, når man tænker på det buldrende krav om digital transformation, der er set i næsten alle brancher de sidste par år.
Investerer du i dit eget online akademi griber du direkte ind i denne trend, hvilket vil give dig en stærk konkurrencefordel. Og samtidig vil det fremtidssikre din virksomhed.
Så uanset om du bare vil have et onlineprodukt til at komplementere din offline-virksomhed, eller du er klar til at gå 100 % digitalt, kan du være sikker på, at du hos Cursum får den mest fleksible teknologi.
Vi mener, at din ekspertise kun fortjener de bedste levevilkår. Hvis du mener det samme, så book en demo med det samme.