Hvad er SaaS? Din nemme guide til Software as a Service

Stine Offenberg Stine Offenberg | | Læsetid: 5 minutter

Kender du Netflix, Shopify og Microsoft Outlook? Alle disse er en form for SaaS, hvilket står for Software as a Service. De tre nævnte eksempler er dog kun tjenester tiltænkt privat brug. Når SaaS anvendes af virksomheder,  har vi at gøre med langt mere komplekse konstellationer. Men hvad er SaaS egentlig? 

SaaS: Software as a Service  

Overordnet set er SaaS en online løsning til levering af software og applikationer. SaaS tilbyder adgang og abonnement på komplette IT- og softwareløsninger via internettet. Fremfor at servicen købes, downloades og installeres lokalt, er den med SaaS tilgængelig for enhver enhed med en netværksforbindelse og kan oftest tilgås via forskellige webbrowsere.  

SaaS applikationer og løsninger erhverves som regel gennem en uafhængig softwareleverandør (på engelsk oftest ISV eller independent software vendor). Softwareleverandøren hoster og vedligeholder serverne, databasen og andre elementer, der udgør virksomhedens specifikke software. 

Hvordan fungerer SaaS?  

SaaS applikationer og løsninger er noget, der lejes. Virksomheder og organisationer betaler et abonnementsgebyr for at få adgang til softwaren. Tit erhverves SaaS på en PAYG (pay-as-you-go) basis. Dermed er det softwareleverandøren, der tager sig af al vedligeholdelse, hvad angår software infrastruktur og datastyring.  Serviceaftalen mellem leverandøren og brugeren bør altid sikre, at appen er tilgængelig, og at den data, der leveres, er sikker. 

SaaS, IaaS og Paas: Hvad er forskellen?

SaaS er én af tre typer cloudcomputing services. De andre to er IaaS, hvilket står for Infrastructure as a Service, og PaaS, som betyder Platform as a Service. Selvom de hver især opfylder forskellige behov, bygger de på hinanden – hvorfor de ofte kaldes for “computing stack”. Men lad os dykke ned i deres forskellige unikke funktioner, så du kan finde ud af hvilken type cloudcomputing, der passer til dine behov.  

IaaS: Infrastructure as a Service 

IaaS er den mest basale kategori indenfor cloudcomputing services. Her er der tale om en direkte databehandlingsinfrastruktur, der leveres og administreres på nettet.  

Denne service kan spare virksomheder og organisationer for store udgifter i forhold til køb og administration af egne fysiske servere og anden datacenterinfrastruktur. IaaS kan benyttes i følgende situationer:  

  • Test og udvikling 
  • Webstedshosting 
  • Lagering, sikkerhedskopiering og gendannelse 
  • Webapps 
  • High-performance computing 
  • Big data analytics  

PaaS: Platform as a Service

PaaS er en konstruktion – eller et såkaldt framework – som udviklere kan bygge videre på. Det er et komplet udviklings- og udrulningsmiljø med ressourcer, der muliggør udviklere at oprette og levere alt fra simple cloudbaserede apps til mere sofistikerede, cloudbaserede virksomhedsprogrammer. Tænk på PaaS som et “on-demand miljø” til udvikling, testning og styring af mobilapps. Ligesom med SaaS og IaaS er det serviceudbyderen, der har ansvaret for administrationen af servere, lagring og databaser.  

PaaS er en særdeles fordelagtig investering, men den er klart bedst, når den bruges til:   

  • Appudvikling 
  • Analyse eller business intelligence  
  • Andre tjenester, der forbedrer applikationer såsom workflow, datateknik og sikkerhed 

Fordele ved SaaS  

En af de største fordele ved en disse cloudcomputing services for virksomheder og organisationer er, at det fungerer som et alternativ til konventionel softwareinstallation. Forretningsdrivende slipper for at have deres egen server og konfigurere vigtige applikationer. Udover den omtalte sikkerhed, der ligger i, at udbyderen står for al den nødvendige vedligeholdelse samt opdateringer og fejlrettelser, er der også andre fordele. 

Omkostningseffektivitet og fleksibilitet 

Omkostningseffektivitet er et vigtigt nøgleord. I stedet for at købe og installere egen software eller en ekstra hardwaresupport kan virksomheder nyde godt af et månedligt eller årligt SaaS abonnement, som de kan opsige, når kontrakten ender. 

Skalerbarhed 

SaaS giver virksomheder og organisationer flere ressourcer, hvilket medfører en god lodret skalerbarhed og evne til at øge kapaciteten for eksisterende hardware eller software. Da SaaS applikationer og løsninger er cloudbaserede, er de nemme at skalere og integrere med andre systemer.  

Tilgængelighed  

Grundet den webbaserede tilgang, har brugerne adgang til deres software hvor end, de er. Det eneste de har brug for er en enhed, der kan gå på nettet. Simpel og let tilgængelighed gør, at alt bliver nemmere.  

Forbedret sikkerhed 

Når det handler om digitale løsninger, er der altid stort fokus på sikkerhed og privatliv. Og ganske forstående. Risici relateret til cybersikkerhed og SaaS kan være anderledes end de risici, der er forbundet med mere traditionel software. Generelt set er data, der opbevares intern af en virksomhed, mere udsat end data, der opbevares af en SaaS udbyder. Virksomheder har nemlig ofte ikke lige så stort fokus på datasikkerhed, som SaaS udbydere har. Disse udbydere benytter sig af sofistikerede og sikre cloud infrastrukturer, der overvåges og kontrolleres døgnet rundt. 

Styrk din virksomhed med vores SaaS løsning  

Som SaaS industrien vokser, og flere og flere innovative løsninger dukker op, er det svært at ignorere de mange nye muligheder, dette giver. Frem mod 2023 forventes det, at det globale marked for SaaS vil vokse til en værdi af 63,6 milliarder dollars. Noget tyder på, at virksomheder har indset værdien af at have en cloudcomputing løsning, der gør det muligt for dem at opskalere deres drift med minimale omkostninger og downtime. 

Hos Cursum mener vi, at enhver virksomhed skal have mulighed for at omdanne deres idéer til et fungerende digitalt produkt. Derfor tilbyder vi en førsteklasses SaaS løsning, der gør det muligt for virksomheder at modernisere deres forretningsstrategi. Uanset om det er en løsning til din virksomheds onboarding proces, compliance eller medarbejderudvikling, har vi den rette løsning.  

Vi er her for dig,
når du har brug for det