Use Case
Learning Academy
Industry
Software
Number of Employees
250
Location
København

Med deres nye læringsunivers har ProActive sikret en tilbagevendende indtægtskilde

ProActive er et prisvindende, dansk IT-konsulentfirma, der leverer innovative løsninger og professionel rådgivning inden for kommunikation, proceseffektivisering, videndeling og samarbejde. Deres løsninger udvikles og implementeres på de nyeste softwareplatforme fra Microsoft, hvilket har gjort dem til certificeret Microsoft Gold Partner inden for 17 forskellige kompetenceområder. Sammen med Cursum har konsulentfirmaet bygget en online platform, der har gjort det muligt for dem at skalere deres forretning markant.

Udfordringen

ProActive driver transformation, adoption og performance for en række store offentlige og private organisationer som Danish Crown, Vestas, Grundfos og Porsche. De rådgiver deres kunder og partnere om brugen af teknologier og implementerer løsninger inden for de fem løsningsområder modern workplace, business applications, data og AI, application development, samt cloud, infrastructure og security. Kort sagt, ProActive hjælper virksomheder med at gøre det nemt, overskueligt og fordelagtigt at anvende moderne teknologi.

Men med i alt 152 kundeportaler, 22.872 aktive brugere og 20 Microsoft-kurser var ProActive-teamets administrative proces blevet for tung.

Hvis de fortsat skulle kunne levere fejlfri løsninger til deres kunder, vidste Lasse Skjelmose, Manager hos ProActive, at virksomheden havde brug for hjælp. En ting var dog sikkert; de ønskede ikke at udvide deres team med endnu en medarbejder. Det, teamet ønskede, var en mere struktureret arbejdstilgang og en platform, der kunne gøre det lettere at håndtere, administrere og opdatere kurser. De havde brug for en stærk platform, der kunne systematisere deres arbejde og understøtte deres lærings- og udviklingsressourcer, der hele tiden udvikles.

Løsningen

At arbejde med teknologier, der løbende udvikler sig, kræver en platform, der kan følge med. Skjelmose forklarer:

”Mange organisationer, der bruger cloud teknologier såsom MS365, har et grundlæggende behov for at forstå dets funktioner og hvordan, de anvendes korrekt. Der er en konstant efterspørgsmål på kompetencer, og vi havde brug for en effektiv måde at kunne levere dem på.”

Skjelmose fortsætter:

”Vi havde brug for et Learning Management System, der kunne sætte nogle af de ting, vi allerede gjorde, i system. Det er rart, at vi som konsulenter altid har opdateret undervisningsmateriale til rådighed, som vi kan distribuere til de virksomheder, vi arbejder med. Medmindre vi har et fast system, er dette noget, der er svært for os at gøre gentagne gange og samtidig sikre en høj kvalitet.”

Med en ambition om at skalere deres forretning, gik Cursum og ProActive derfor sammen om at udvikle et top-of-the-line læringsunivers. Den ekspansive læringsplatform – der fik navnet IntraActive Learning – blev skabt inden for MS365-pakken og kan problemfrit integreres med Microsoft Teams.

IntraActive Learning blev udviklet som et white label-kursuskatalog, hvilket ProActives kunder og partnere selv kan tilpasse til deres virksomheds identitet. Et vigtigt element i designprocessen var, at læringsuniverset skulle tilskynde øget medarbejderproduktivitet og -tilfredshed gennem fleksibel og effektiv kommunikation, samarbejde og videndeling. For at imødekomme dette, får hver kunde og partner derfor tildelt sit eget personlige IntraActive domæne med direkte adgang til medarbejderstatistik og lignende.

Resultatet

IntraActive Learning har gjort det muligt for ProActive at skalere deres forretning gennem produktsalg. På bare kort tid gik ProActive fra nul til 50+ virksomhedskunder og øgede samtidig deres månedlige indtægter. At kunne tilbyde et produkt i modsætning til en service har ikke kun forlænget ProActives samarbejde med kunderne. Det har også forbedret deres kunde-leverandørforhold. Skjelmose kommenterer:

”Modsat mange af vores kunder har vi kapaciteten og ressourcerne til at holde os ajour med den nyeste softwareudvikling, og vi ved, hvordan vi bruger teknologien. Vi holder læringsuniverset opdateret, og alt vores kunder skal gøre, er at sende kurserne til deres medarbejdere, når det er nødvendigt. ”

Skjelmose fortsætter:

”Vores it-strategi har altid været centreret omkring MS365. Vi har derfor altid kunne levere kurser gennem Microsoft Word. Og det er egentlig det, vi stadig gør. Men det hele handler jo om at ‘work smarter, not harder’. Nu – som i lige nu – kan vi oprette et kursus i Word, og i morgen klokken 10 kan vi sende det ud til 100.000 deltagere, som kan tilgå det fra hvor end, de er.”

Når det kommer til tilgængelighed, er Cursums platform det perfekte valg. Og, at ProActive i etableringen af deres læringsunivers prioriterede tilgængelighed, er uden tvivl en af grundene til, at det har fået en så stor succes.

Tidligere var læring og uddannelse begrænset af faste rammer, faste formater og faste tidspunkter. I dag har kursusdeltagere adgang til deres personlige kurser på alle tider af døgnet uanset hvor, de er, og hvilken platform, de ønsker at bruge. Introduktionen af IntraActive Learning har ikke kun tilladt ProActive at øge effektiviteten. Deres kunder og partnere drager også fordel af færre unødvendige transaktionsomkostninger. Skjelmose beskriver:

”Tidligere kom vi ud til vores kunder, og kursusdeltagerne skulle møde op på et aftalt sted. Der var altid WIFI-problemer, og deltagerne var irriterede over at skulle pendle frem og tilbage. Nu sender vi dem bare et link. ”

ProActive har maksimeret Cursums løsning og skabt et skalerbart læringsunivers, der gør det muligt for deres kunder at tage moderne læringsformer i egne hænder. En platform, der kan tilpasses, giver mulighed for langt mere kontrol i forhold til læringsbehov og langt større muligheder for at målrette læringsmaterialet så det bliver mere effektivt. Og samtidig kan virksomheder og organisationer føre statistik og holde styr på deres medarbejderes fremskridt.

Om 

ProActive blev grundlagt i 1997 og har i mange år hjulpet både private virksomheder såvel som offentlige organisationer gennem digitale transformationer for at blive mere konkurrencedygtige og produktive. Ved hjælp af de nyeste teknologier fra Microsoft, optimerer ProActive deres arbejdsprocesser og forretningsdrift og gør dem samtidig bedre til at samarbejde. ProActive er en foretrukken Microsoft-partner, og i løbet af det seneste årti har de vundet flere Microsoft awards.

ProActive har i alt 250 ansatte fordelt på deres kontorer i København, Århus, Aalborg og Odense. I april 2020 fusionerede de med Fellowmind, som er en af Europas førende platforme for Microsoft-relaterede tjenester, der er repræsenteret i seks lande og har mere end 1.600 ansatte.

Vi er her for dig,
når du har brug for det