Digitalisering
| Læsetid: 5 minutter

Derfor bør du investere i din egen online portal

Af Allan Alveyra

Ifølge Capterra ønsker 75 % af alle kunder at løse deres produkt- eller serviceproblemer selv. Dette betyder, at mange kunder i stedet for at kontakte supportafdelingerne vælger self-service support mulighederne. En online community portal kan gøre denne proces langt nemmere for begge parter.

Med det in mente, har du måske fået lyst til at investere i din egen online portal. Nedenfor har vi derfor samlet alt det, du bør vide om online portaler.

Hvad er en online portal?

En online portal eller web portal er en hjemmeside, der giver brugere direkte adgang til informationer, værktøjer og links. Således kan man sige, at det er en alt-i-en-løsning, der samler mennesker i et digitalt økosystem.

Online portaler til virksomheder

En online portal kan bruges til meget andet end at vækste kundeengagement og –interaktion.

I dag er mange organisationer interesserede i at have deres engen online portal. Det er nemlig en effektiv måde at kortlægge kunderejser og øge rentabiliteten på. Onlineportaler hjælper virksomheder med at forstå deres målgruppes adfærd. De kan eksempelvis bruge såkaldte kundelivstidsværdier – det der på engelsk hedder Customer Lifetime Value (CLTV).

CLTV indikerer den økonomiske værdi, en kunde giver en virksomhed. Med andre ord viser CLTV hvor mange penge, en virksomhed tjener per kunde fra første til sidste køb. Jo flere køb en kunde gør hos en virksomhed, jo højere vil CLTV være.

Community portaler til skoler og universiteter

Mange skoler og universiteter verden over har introduceret de såkaldte elevportaler. De er guld værd, når elever og ansatte skal holde styr på forskellige informationer såsom kurser, tidsplaner, fremmøde, karakteroversigter og lignende.

Unge mennesker er storforbrugere af online ressourcer. Online elevportaler er derfor særdeles vigtige. Elever bruger størstedelen af deres liv online, og derfor må deres akademiske liv selvfølgelig også flyttes online. En undersøgelse foretaget af educations.com har vist, at fagfolk indenfor uddannelsesmarkedsføring og rekrutteringsbranchen vurderer, at community portaler til uddannelsesbrug er den mest værdifulde marketingsinvestering.

Online portaler i sundhedssektoren

Online community portaler har vist sig yderst brugbare i medicinindustrien, hvor der er meget få konstante faktorer. Hvad end det drejer sig om en medicinsk opdagelse eller et livreddende lægemiddel, er den nødvendige viden altid tilgængelige på en online portal.

En online portal tillader desuden også patienter og behandlere at interagere med hinanden uanset tid og sted.

Online portaler i finanssektoren

I den finansielle servicesektor er der mange sensitive informationer at holde styr på. Det er derfor nødvendigt med et stærkt IT-system, der kan modstå digitale sikkerhedstrusler.

Det makroøkonomiske miljø har presset på for at få den finansielle sektor digitaliseret. Dette har ikke kun været for at reducere risici, men også for at imødekomme kundernes behov og ønsker.

Det er her kundeportaler kommer ind i billedet. I dag er det eksempelvis normalt at kunne tilgå sin bankkonti via internettet. Det er både praktisk og bekvemt. Og bruger man sin mobilapp tager en banktransaktion kun et par minutter.

Online portaler og fællesskaber

Online community portaler er særdeles brugbare og fordelagtige, hvis du som virksomhed eller større organisation ønsker at interagere med dine kunder. Hvis kunderne har mulighed for at oprette sig som bruger på din virksomheds online portal, kan du skabe en følelse af samhørighed hos dine kunder.

I et online community kan dine kunder dele deres erfaringer og meninger. Din online portal fyldes derfor med værdifuld information, som du kan bruge til at forbedre dine produkter og services.

Der er altså mange fordele ved online portaler og de fællesskaber, de skaber.

Hvad skal du være opmærksom på, når du opretter din egen online portal?

Noget af det vigtigste ved at drive forretning i dag er den digitale kundeoplevelse. Den digitale kundeoplevelse er den samlede sum af alle online-interaktioner mellem en kunde og en virksomhed. Kundeoplevelsen kan starte på din virksomheds hjemmeside, sociale medier eller andetsteds. Som virksomhed bør du derfor være opmærksom på det førstehåndindtryk, du efterlader hos din kunde.

Der er tre essentielle komponenter, du bør være opmærksom på, når du opretter din egen online portal:

Integration

Organisationer har mulighed for at forene systemer og kundedata i deres back end operations. Dette kan reducere den tid, der bruges på at indtaste rapporter, ansøgninger og hjemmesider. Det gør det også nemmere at opbevare data, hvorved risikoen for fejl og uoverensstemmelser mindskes.

Personalisering

Organisationer kan forbinde oplevelser ved hjælp af biografiske og adfærdsmæssige data. Derved kommer en online portal til at afspejle brugernes identitet og adfærd.

Konstans

En organisation kan opnå et ensartet udseende udadtil, hvis alle dens brugergrænseflader ligner hinanden. Dette gør det samtidig nemmere for brugerne at forstå og anvende en portals funktioner.

At finde indhold er ikke længere et problem. Søgemaskiner er blevet dygtigere til at levere relevante søgeresultater, og det er også blevet muligt at dele indhold på tværs af de fleste sociale medier. Lignende funktioner findes på de fleste online portaler, hvilket gør anvendeligheden og alsidigheden stor.

Så hvis du leder efter et værktøj, der kan skabe en tilfredsstillende supportoplevelse for dine kunder, bør du overveje en online portal.

Hvorfor ikke bygge din egen portal sammen med Cursum?

I sidste ende, handler det med online portaler om at kunne understøtte forskellige og nye behov. I dag er kundernes digitale oplevelser og engagement altafgørende – ikke kun med henblik på at tilføre brandværdi, men også for at skabe en stærk online tilstedeværelse.

Hvis du er opmærksom på dette, har du en stærk konkurrencemæssig fordel. En online portal kan bruges i mange sammenhænge. Den kan gøre datapublicering og selvbetjeningsmuligheder nemmere. Men hvem ved, digitale løsninger bliver smartere for hver dag, der går, så mulighederne er uendelige.

Hvis du er klar til at skabe dit eget digitale økosystem, kontakt da Cursum. Vores powerfulde, digitale løsninger har hjulpet flere internationale virksomheder med at vækste deres forretning og communites. De kan også hjælpe din.