E-læring
| Læsetid: 5 minutter

Fem corporate training programmer dine medarbejdere kan tage online

Af Cursum

Corporate training er noget der ikke kan udskydes – selv ikke under en pandemi. Og netop derfor er mange virksomheder begyndt at benytte sig af digitale læringsmuligheder. I det følgende ser vi derfor nærmere på fem vigtige corporate training programmer, dine medarbejdere kan tage online.

Ifølge McKinsey Accelerate blev halvdelen af alle in-person træningsprogrammer indtil 30. juni 2020 udskudt eller aflyst i USA, dele af Asien og Europa.

Orienterings- og velkomstforløb

Ofte forveksles ny medarbejderorientering med onboarding af nye medarbejdere. Det er dog to vidt forskellige ting, hvilket især ses på varigheden.

Et onboarding program varer ofte længere en ny medarbejderorientering, hvilket kan være et engangsfænomen. Ikke desto mindre kan begge corporate training programmer gennemføres online, hvis du bruger et Learning Management System – også blot kendt som et LMS.

En online orientering er en af de mest fleksible og omkostningseffektive måder at introducere nye medarbejdere til deres nye arbejdsplads på. I takt med, at virksomheder langsomt bliver mere og mere digitale, benytter de sig i denne sammenhæng oftere og oftere af korte videopræsentationer eller e-bøger. Det fantastiske ved disse online-materialer er, at de let fordøjes og er mere fordybende.

Onboarding-programmer

Alle virksomheder bør have et solidt onboarding-program, der sikrer, at medarbejderne på bedst mulig vis får en god integration. Og eftersom onboarding-forløbet ofte er der, hvor gode forhold opstår, er det vigtigt, at denne periode ikke tages for givet.

I årtier har organisationer onboardet deres nye medarbejdere på traditionel vis. Men da COVID-19 gjorde sit indtog, skete der et voldsomt skift indenfor HR-området. Pandemien gjorde onboarding mere besværligt.

Da vi overgik til hjemmearbejde, overgik mange virksomheder ligeledes til remote onboarding. Og for at gøre op for deres lange pause fra onboarding af nye medarbejdere, begyndte flere virksomheder i stor stil at investere i corporate training.

Hvad end du benytter dig af den traditionelle måde at onboarde nye medarbejdere på eller remote onboarding, kræver det, at du har en sikker plan, så du kan indfri dine mål. Når vi taler om remote onboarding, kan du med stor fordel holde disse fem tips for øje:

Produkttræning

Før i tiden kunne det være en kompleks opgave at holde sine medarbejdere opdateret med den nyeste produktividen. Det var tidskrævende, og det kunne også være en dyr fornøjelse. Takket være e-learning hører disse udfordringer nu fortiden til.

Online produkttræning er blevet standard for mange moderne arbejdspladser, og det er da også den bedste måde at interagere med yngre medarbejdere på. Nogle af de mest fremtrædende fordele ved online produkttræning inkluderer:

  • Tilgængelighed
  • Omkostningseffektivitet
  • Nem brugertilpasning
  • Øget engagement
  • Forbedret videnretention

Vi ved alle, at et kyndigt salgsteam er katalysator for en bedre kundeoplevelse. Når dine medarbejdere forstår jeres produkter og services, kender alle funktioner og fordele, vil du have langt bedre forudsætninger for at sælge. Online produkttræning kan således hjælpe dig med at opbygge et solidt fundament for dine markedsføringsinitiativer.

Træning af bløde færdigheder

Når virksomheder i dag skal vælge mellem to tilsyneladende ens kandidater, kigger mange ofte på de bløde færdigheder. Faktisk har en undersøgelse fra Wonderlic vist, at 93 % af alle ansættelsesledere mener, at bløde færdigheder er et nødvendigt fokus, når de skal ansætte en ny medarbejder. Men hvad er bløde færdigheder nu lige?

Bløde færdigheder handler om, hvordan vi relaterer til og interagerer med andre mennesker. De er langt mindre kvantificerbare end hårde færdigheder, men de har stor betydning for vores professionelle succes. Bløde færdigheder kan eksempelvis have at gøre med, hvor gode vi er til at kommunikere og arbejde sammen med andre.

Mens bløde færdigheder i stigende grad eftertragtes af arbejdsgivere, er der stadig stor tvivl om, hvorvidt de kan udvikles og i så fald om det kan ske gennem online undervisning. I denne forbindelse påpeger Stephen Meyer, administrerende direktør for Rapid Learning Institute, to vigtige tilgange i forhold til online undervisning i bløde færdigheder:

Hurtig læring

Meyer foreslår, at korte og fokuserede læringsmoduler kan være afgørende, hvis du ønsker at udforme et træningsprogram for bløde færdigheder. Alsidige og letfordøjelige informationsmoduler kan imødekomme personer med kort koncentrationsevne, og faktisk beretter virksomheder at dette er langt nemmere at levere end andet materiale.

“Single concept learning”

Denne form for læring er baseret på det psykologiske koncept ‘thin-slicing’, der handler om at levere læring i mindre bidder gennem fokuserede læringsmoduler. Ifølge Meyer, kan dette også have stor indvirkning.

Compliance træning

COVID-19 har haft stor indvirkning på virksomheders måde at gennemføre compliance træning på. Grundet restriktioner og begrænsede muligheder for face-to-face træningssessioner, vandt blended learning og e-learning platforme som Cursums indpas hos mange virksomheder.

Ifølge forskning udført af Elucidat planlægger kun 12 % af alle organisationer at vende tilbage til de face-to-face træningsmetoder, de brugte før pandamien. Dette er et direkte resultat af et stigende antal organisationer, der har oplevet fordelene ved e-learning og learning management systems. Igen er korte, bite-sized e-learningsmoduler populære, fordi de gør compliance træning mere personligt og relevant for medarbejdere.

Byg dit eget online corporate training program med Cursum

For optimal udbytte af dit online corporate training program må du have din egen skalerbare, digitale platform. Den vil øge brugerengagementet og garantere en positiv indvirkning på din organisations KPI’er. Hvis du endnu ikke har en digital platform, bør du tjekke vores ud.

Med Cursum får du en smart og engagerende LMS-platform, der giver dig mulighed for at indfri de mål, du har for din corporate training. Klik på dette link og lær mere om, hvordan vores platform kan skræddersyes til ethvert behov.