2. jul. 2024
Fellowmind Denmark hjælper deres kunder med at accelerere deres digitale transformation ved at bruge Microsoft cloud-løsninger, tilskynde til agil udvikling, implementere integrerede platforme og hjælpe slutbrugere med at lære at anvende teknologien. De er certificeret Microsoft Gold Partner inden for mere end 17 forskellige kompetenceområder og har været medlem af Microsoft Inner Circle siden 2013; et eksklusivt og glorværdigt medlemskab for top 1 % af Microsoft Business Applications partnere verden over
Sammen med Cursum har Fellowmind Danmark bygget et online akademi, der har gjort det muligt for dem at skalere deres forretning markant.
Udfordringen
Fellowmind Danmark driver transformation, adoption og performance for en række store offentlige og private organisationer som Danish Crown, Vestas, Grundfos og Porsche. De rådgiver deres kunder og partnere om brugen af teknologier og implementerer løsninger inden for de fem løsningsområder modern workplace, operations optimization, data og AI, customer engagement, samt cloud og security infrastructure. Kort sagt, hjælper Fellowmind Danmark virksomheder med at gøre det nemt, overskueligt og fordelagtigt at anvende moderne teknologi.
Men med i alt 152 kundeportaler, 22.872 aktive brugere og 20 Microsoft-kurser var Fellowmind Danmarks administrative proces blevet for tung.
Hvis de fortsat skulle kunne levere fejlfri løsninger til deres kunder, vidste Lasse Skjelmose, Product Manager hos Fellowmind Danmark, at virksomheden havde brug for hjælp. En ting var dog sikkert; de ønskede ikke at udvide deres team med endnu en medarbejder. Det, teamet ønskede, var en mere struktureret arbejdstilgang og en digital løsning, der kunne gøre det lettere at håndtere, administrere og opdatere kurser. De havde brug for en stærk platform, der kunne systematisere deres arbejde og understøtte deres lærings- og udviklingsressourcer, der hele tiden udvikles.
Løsningen
At arbejde med teknologier, der løbende udvikler sig, kræver en platform, der kan følge med. Skjelmose forklarer:
Mange organisationer, der bruger cloud teknologier såsom MS365, har et grundlæggende behov for at forstå dets funktioner og hvordan, de anvendes korrekt. Der er en konstant efterspørgsmål på kompetencer, og vi havde brug for en effektiv måde at kunne levere dem på.
Skjelmose fortsætter:
Vi havde brug for en digital løsning, der kunne sætte nogle af de ting, vi allerede gjorde, i system. Det er rart, at vi som konsulenter altid har opdateret undervisningsmateriale til rådighed, som vi kan distribuere til de virksomheder, vi arbejder med. Medmindre vi har et fast system, er dette noget, der er svært for os at gøre gentagne gange og samtidig sikre en høj kvalitet.
Med en ambition om at skalere deres forretning, gik Cursum og Fellowmind Danmark derfor sammen om at udvikle et top-of-the-line læringsplatform bygget på vores online akademi løsning. Den ekspansive læringsplatform – der fik navnet IntraActive Learning – blev skabt inden for MS365-pakken og kan problemfrit integreres med Microsoft Teams.
IntraActive Learning blev udviklet som et white label-kursuskatalog, hvilket Fellowmind Danmarks kunder og partnere selv kan tilpasse til deres virksomheds identitet. Et vigtigt element i designprocessen var, at akademiet skulle tilskynde øget medarbejderproduktivitet og -tilfredshed gennem fleksibel og effektiv kommunikation, samarbejde og videndeling. For at imødekomme dette, får hver kunde og partner derfor tildelt sit eget personlige IntraActive domæne med direkte adgang til medarbejderstatistik og lignende.
Resultatet
IntraActive Learning har gjort det muligt for Fellowmind Danmark at skalere deres forretning gennem produktsalg. På bare kort tid gik Fellowmind Danmark fra nul til 50+ virksomhedskunder og øgede samtidig deres månedlige indtægter. At kunne tilbyde et produkt i modsætning til en service har ikke kun forlænget Fellowmind Danmarks samarbejde med kunderne. Det har også forbedret deres kunde-leverandørforhold. Skjelmose kommenterer:
Modsat mange af vores kunder har vi kapaciteten og ressourcerne til at holde os ajour med den nyeste softwareudvikling, og vi ved, hvordan vi bruger teknologien. Vi holder læringsuniverset opdateret, og alt vores kunder skal gøre, er at sende kurserne til deres medarbejdere, når det er nødvendigt.
Skjelmose fortsætter:
Vores it-strategi har altid været centreret omkring MS365. Vi har derfor altid kunne levere kurser gennem Microsoft Word. Og det er egentlig det, vi stadig gør. Men det hele handler jo om at ‘work smarter, not harder’. Nu – som i lige nu – kan vi oprette et kursus i Word, og i morgen klokken 10 kan vi sende det ud til 100.000 deltagere, som kan tilgå det fra hvor end, de er.
Når det kommer til tilgængelighed, er Cursums platform det perfekte valg. Og, at Fellowmind Danmark i etableringen af deres online akademi prioriterede tilgængelighed, er uden tvivl en af grundene til, at det har fået en så stor succes.
Tidligere var læring og uddannelse begrænset af faste rammer, faste formater og faste tidspunkter. I dag har kursusdeltagere adgang til deres personlige kurser på alle tider af døgnet uanset hvor, de er, og hvilken platform, de ønsker at bruge. Introduktionen af IntraActive Learning har ikke kun tilladt Fellowmind Danmark at øge effektiviteten. Deres kunder og partnere drager også fordel af færre unødvendige transaktionsomkostninger. Skjelmose beskriver:
Tidligere kom vi ud til vores kunder, og kursusdeltagerne skulle møde op på et aftalt sted. Der var altid WIFI-problemer, og deltagerne var irriterede over at skulle pendle frem og tilbage. Nu sender vi dem bare et link.
Fellowmind Danmark har maksimeret Cursums platform og skabt et skalerbart læringsunivers, der gør det muligt for deres kunder at tage moderne læringsformer i egne hænder. En platform, der kan tilpasses, giver mulighed for langt mere kontrol i forhold til læringsbehov og langt større muligheder for at målrette læringsmaterialet så det bliver mere effektivt. Og samtidig kan virksomheder og organisationer føre statistik og holde styr på deres medarbejderes fremskridt.
Om
Fellowmind Danmark er én af de 12 førende europæiske Microsoft-partnere, der udgør det internationale Fellowmind-brand, som af flere omgange er blevet tildelt Microsoft Partner of the Year.
Virksomheden har i mange år hjulpet både private virksomheder såvel som offentlige organisationer gennem digitale transformationer for at blive mere konkurrencedygtige og produktive ved at bruge de nyeste teknologier fra Microsoft.
I dag beskæftiger Fellowmind 1.800 medarbejdere fordelt på mere end 35 kontorer i seks europæiske lande.